Mit barn har tisseuheld om dagen og om natten

En overaktiv blære

En overaktiv blære er kendetegnet ved 2 ting. For det for første kan blæren ofte kun rumme en lille mængde urin i forhold til det forventede for barnets alder. For det andet skal det være her og nu, når barnet skal tisse. Det betyder, at barnet ofte ikke når på toilettet. Det kan også ske, at barnet oplever at have uheld, uden det overhovedet har nået at mærke tissetrang. Det skyldes, at mange børn med en overaktiv blære ikke opfatter signalerne fra blæren.

Dårligt koordineret vandladning

Dårligt koordineret vandladning kendetegnes ved, at barnet ikke slapper ordentligt af i sin lukkemuskel, samtidig med at blæremusklen presser tisset ud. Det betyder, at barnet nogle gange får problemer med at tømme blæren helt, og det kan også føre til urininkontinens.

Udsættelse af vandladning

Nogle børn udsætter bevidst vandladningen. når de mærker trang, og ender med at komme til at holde sig for længe og har uheld på en fuld blære. Børn, der udsætter deres vandladning for længe, vil ofte tisse få gange dagligt med stor volumen – modsat børn med overaktiv blære, der tisser hyppigt i små mængder. Et væske- og vandladningsskema kan hjælpe med at adskille de to typer.

Blærebetændelse

Blærebetændelse kan også gøre det vanskeligt at styre blæren. Tilstanden medfører en overaktivitet i blæren, og derudover kan barnet på grund af infektionen have smerter og vanskeligt ved at tisse og derfor komme til at holde sig for længe.

Medfødte misdannelser

Medfødte misdannelser af blæren eller af nerverne, der forsyner blæren, er meget sjældne og er normalt ikke årsagen til inkontinens hos ellers raske børn.

Forhøjet urinproduktion

Normalt nedsættes urinproduktionen om natten. Mængden af urin bliver blandt andet reguleret af et såkaldt antidiurektisk hormon. Nogle børn producerer ikke nok af hormonet om natten og har derfor en stor urinproduktion, når de sover. Men der kan også være andre årsager til høj natlig urinproduktion.

Lille blærekapacitet

Nogle børn har en blære, som er mindre end forventet for alderen. Derfor kan den ikke rumme den mængde urin, som barnet producerer.

Manglende evne til at vågne, når blæren er fuld

Uanset om man har en forhøjet urinproduktion om natten eller en lille blærekapacitet, får man kun uheld om natten, hvis man ikke vågner og reagerer på vandladningstrang.

Gå regelmæssigt på toilet

Lær barnet at gå ud at tisse som det første, når I står op om morgenen, og som det sidste, inden barnet skal i seng. Når barnet har udfordringer med tisseuheld om dagen, kan det være en god idé i en periode at have faste tissetider hver 2. time. Barnet må gerne tisse mellem de 2 timer, hvis det mærker trang. Det kan hjælpe barnet med at genetablere kontrollen over blæren og lukkemusklen. Når barnet er blevet tørt, anbefaler vi, at barnet tisser som minimum hver 3.-4. time.

Sid ned og tis

Både drenge og piger skal sidde ned og tisse. Det kræver lidt mere tid, og derfor tømmes blæren ofte bedre, når man sidder ned.

Sid rigtigt på toilettet

En god siddestilling er vigtig, både når barnet skal tisse og skal af med afføring. Der skal være en skammel til fødderne, hvis barnet ikke kan nå gulvet. Lær barnet at læne sig lidt forover og have afstand mellem lårene. Barnet skal derefter lægge albuerne på sine knæ. Når barnet sidder let foroverbøjet, kan blæren bedre tømmes og afføringen bedre komme ud.

Lad barnet have god tid på toilettet

Toiletbesøg er ikke noget, som hurtigt skal klares, lige inden I skal ud ad døren. Lær barnet at tage sig god tid. På den måde bliver barnet mere bevidst og opmærksomt på kroppens signaler, og blæren tømmes bedre.

Piger skal tørre sig forfra og bagud

Piger skal tørre sig forfra og bagud for at undgå bakterier fra endetarmen, som kan give blærebetændelse.

Det skal være trygt og roligt at gå på toilettet

Sørg for, at døren kan lukkes og låses. Hvis barnet omvendt er utrygt ved at sidde bag en lukket dør, skal omgivelserne have forståelse for dette.

Sørg for, at toilettet er rent

Flere undersøgelser har vist, at børn holder sig, hvis toilettet er ulækkert. Det er ikke sundt at holde sig, og derfor er det vigtigt, at toilettet altid er rent og rart at komme på. Det kan være en god idé at tale med dit barn om, hvordan man rydder op efter sig på et toilet, så det bliver rart for den næste at komme på toilettet.

Drik 1,2-1,5 liter i løbet af dagen

Dit barn skal indtage cirka 1,2-1,5 liter væske dagligt, afhængig af barnets alder. Drikker dit barn for lidt i forhold til den anbefalede mængde, er det en rigtig god ide at hjælpe dit barn med at øge dets væskeindtag. Det er vigtigt, at væskeindtaget øges gradvis og ikke fra den ene dag til den anden. Når dit barn drikker mere væske, kan det medføre flere uheld, især hvis man øger mængden for hurtigt. Hvis det lykkes jer at øge væskeindtaget, kan det hjælpe til at gøre blærens rummeevne større.

Drik 2/3 før klokken 16.00

Det er vigtigt, at barnets væskeindtag fordeles jævnt i løbet af dagen. Vi anbefaler, at 2/3 af væskeindtaget sker før klokken 16.00. Det vil sige, at hvis dit barn drikker 1200 ml væske i løbet af dagen, skal de 800 ml være drukket inden klokken 16.00.

For at få et overblik over, hvor meget og hvornår dit barn drikker i løbet af en dag, kan du printe et drikkeskema og hænge det op i køkkenet. Hver gang barnet har drukket et glas, kan det sætte et kryds i skemaet.

Hent drikkeskema

Sådan kan du øge dit barns væskeindtag

Det er en god idé at indføre faste rutiner for, hvornår dit barn skal drikke og tilbydes noget at drikke. Barnet skal have tilbudt vand til alle måltider og også som tørstslukker ind i mellem. Start gerne dagen med 1-2 glas (150-300 ml.), og tilbyd væske igen, når I kommer hjem om eftermiddagen - gerne 2 glas (300 ml.). Sørg altid for, at der er en drikkedunk med i skole. Sæt evt. en streg midt på drikkedunken med vandfast tusch eller neglelak. Barnet drikker halvdelen i formiddagspausen og den anden halvdel i frokostpausen.

Hvis du gerne vil give vandet lidt smag, for at gøre det mere indbydende, kan du komme lidt appelsin- eller citronskiver i vandet - vælg økologisk, så frugten, du bruger, ikke er sprøjtet. Du kan også komme frossen frugt i vandet, fx jordbær, solbær eller hindbær. Friske krydderurter kan også give smag.

Du kan også lave is af frisk frugt, hvis det kan motivere barnet til at indtage væske på den måde.

Vær opmærksom på, at der i nogle frugter og grøntsager er et ekstra højt vandindhold. Hvis barnet spiser disse, kan det erstatte noget af den væske, barnet ellers skal drikke.

Der er fx højt vandindhold i disse frugter og grøntsager:

• Vandmelon el. honningmelon (ca.91 %)
• Agurk (96,7 %)
• Tomater (94 %)
• Jordbær (91 %)
• Peberfrugt (93,9 %)
• Radiser (95,9 %)
• Icebergsalat (95,3 %) 

Et ur, som kan indstilles på faste tidspunkter til at vibrere, er en stor hjælp til børn og unge, der har brug for at blive mindet om at gå på toilettet i løbet af dagen, hvor de er i skole, SFO eller til fritidsaktiviteter. På de valgte tidspunkter vibrerer uret diskret på barnets arm og minder det om, at det er toilettid. Vibrationsuret kan således på en fin måde hjælpe barnet til at undgå/minimere uheld. Påmindelsen foregår meget diskret, så andre ikke bemærker det. Et ur med denne funktion, har typisk andre helt almindelige funktioner som skridttæller eller anden aktivitetsmåling. Uret skiller sig derfor ikke ud i forhold til de andre børns ure.

Mange børn ønsker ikke, at deres kammerater lægger mærke til, at de har tisseuheld. Flere forældre fortæller, at de oplever, at det kan være en hjælp for barnet at have flere par ens bukser med som skiftetøj. På den måde er det ikke så tydeligt for de andre børn, når barnet har uheld og måske skifter bukser flere gange i løbet af en dag.

Inkontinensunderbukser til børn er udviklet med det formål at hjælpe skolebarnet til at bruge sin energi på skole og fritidsaktiviteter og ikke på, hvordan barnet skal undgå at blive drillet på grund af tisseuheld i bukserne. Underbukserne er egnet til let daginkontinens og kan absorbere op til 75-125 ml. De ligner helt almindelige underbukser. Underbukserne kan derfor hjælpe dit barn til en højere livskvalitet, mens I arbejder på at komme problemet helt til livs.

Et vådliggerlagen beskytter sengetøj og madras og gør nætterne med sengevædning nemmere at komme igennem. Når et uheld opstår, kan det absorberende lagen hurtigt fjernes og lægges til vask, og søvnen kan fortsættes.

Tørre børn sover bedst, og derfor er det vigtigt at finde en ble, som fungerer godt om natten. Den skal både sidde behageligt mod kroppen og være i stand til at opsamle mængden af urin. Hvis du oplever, at bleen lækker om natten, så overvej, om bleen er for lille. Prøv med en størrelse større, da større bleer har højere sugeevne.

Præcis som vi voksne har børn også forskellige kropstyper, og derfor er det godt at huske på, at alderen og vægtangivelsen på blepakkerne er vejledende. To børn, der vejer lige meget, men som ikke er lige lange, kan altså have brug for forskellige størrelser. Bleen skal sidde så stramt, at der ikke er noget mellemrum omkring benene, men den skal ikke sidde så stramt, at den efterlader mærker.

Det er også vigtigt at sætte bleen rigtigt på og huske at folde lækagebarriererne ordentligt ud.

Selve bletypen kan også nogle gange have noget at sige. Mange bruger buksebleer om natten og synes, at det fungerer fint. Andre vælger bleer med velcrolukning. Her er I nødt til at prøve jer frem for at finde det, der passer bedst – altså det, der gør, at I alle sover bedst.

Ud over det allerede nævnte er der følgende god råd, når du skal vælge ble til dit barn:

1. Vælg bleer uden lotion og parfume. De kan indeholde allergener eller miljøbelastende stoffer.
   
   
2. Køb bleer på tilbud. Studerer du tilbudsaviserne, vil der ofte være bleer på tilbud med store besparelser.

Skal I på tur, kan det være en stor hjælp at vide, hvor der er et toilet i nærheden, så dit barn, også når I er afsted, kan overholde de eventuelt faste toilettider.

Mange danske kommuner og turistinformationer oplyser om deres offentlige toiletter via digitale kort og oversigter på hjemmesider. Så det kan være godt givet ud med lidt søgning på internettet, inden I drager ud på tur. Der findes også forskellige apps, der kan hjælpe dig med at finde offentlige toiletter på tværs af Danmark og i udlandet.

De digitale løsninger udvikler sig hele tiden. Vi anbefaler derfor, at du, inden I skal på tur, søger der, hvor du normalt henter dine apps. Prøv dig frem og find den eller de apps, der fungerer bedst for dig.

Hvis du i forbindelse med dit barns udfordringer med inkontinens bruger penge på fx bleer, ringeapparat eller vibrationsure, kan du søge om at få dækket dine merudgifter.
Udgifterne skal overstige en vis minimumsgrænse inden for et år, før du kan få udbetalt merudgiftsydelse. Det kan både være løbende udgifter og enkelte udgifter. I 2023 er den årlige minimumsgrænse på 5.348 kr.

Du kan læse mere om mulighederne på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside.

Mens barnet er i skole og institution, har du selvfølgelig ikke mulighed for at hjælpe barnet med toiletbesøg. Men det er en god idé at tale med personalet i skolen, SFO’en eller børnehaven om, hvordan I arbejder med toiletvaner derhjemme, og hvordan de kan støtte barnet. Selvom gode toiletvaner ikke er skolen, børnehavens eller fritidsordningens ansvar, er det afgørende, at træningen foregår både i og udenfor hjemmet. Derfor er samarbejdet om opgaven vigtigt.

• Sørg for at få forventningsafstemt, hvordan skolen og institutionen har mulighed for at støtte.
  
  
• Sørg for, at skolen og institutionen er informeret om de toiletvaner, I har etableret derhjemme.
  
  
• Sørg for, at skolen og institutionen er informeret om de drikkevaner, I har etableret derhjemme.
  
  
• Skolen og institutionen har et ansvar for gode rammer for toiletbesøg. Det vil sige, at der skal være så rent og ryddeligt som muligt på toiletterne, så barnet ikke får modvilje mod toiletbesøg af hygiejniske årsager.

Skal dit barn fx på lejrskole eller koloni, er det vigtigt, at du taler med de voksne om barnets udfordring. Det er en god idé at fortælle, hvordan I løser det derhjemme, og hvordan de kan støtte barnet. Det vil hjælpe både dit barn og de voksne omkring det. Det bidrager til, at barnet føler sig tryg ved at deltage. Sørg også for, at barnet blandt andet har gode bleer, vådligger-lagen og ekstra tøj med, så det ikke bliver et problem.

Oplever du som forælder, at det er svært at få samarbejdet mellem skolen, institutionen og barnet til at fungere, kan det være en god idé at inddrage skolesundhedsplejersken i dialogen med skolen og institutionen. Spørg på skolens kontor, hvis du har brug for skolesundhedsplejerskens kontaktoplysninger.

Skal skal dit barn passes af andre, fx bedsteforældre eller hos kammerater, er det vigtigt, at du taler med de voksne om barnets udfordring. Det er en god idé at fortælle, hvordan I løser det derhjemme, og hvordan de kan støtte barnet.

Fortæl fx gerne om, hvilke toilet- og drikkevaner I har etableret derhjemme, og hvordan de voksne omkring barnet kan hjælpe barnet med at huske de gode vaner. Det vil hjælpe både dit barn og de voksne omkring det. Det bidrager til, at barnet føler sig tryg ved at være og sove andre steder end hjemme.

Sørg også for, at barnet blandt andet har gode bleer, vådligger-lagen og ekstra tøj med, så det ikke bliver et problem.

Når dit barn har tisseuheld om dagen og om natten, er det en god idé at tale med sundhedsplejersken om det. Sundhedsplejersken kan hjælpe jer med at finde årsagen til det og kan desuden støtte jer, hvis barnet for eksempel har behov for behandling med ringeapparat i en periode.
Find kontaktoplysninger på sundhedsplejerskerne på kommunens hjemmeside, eller spørg eventuelt på skolens kontor, hvis du har brug for skolesundhedsplejerskens kontaktoplysninger.

Hvis I har udfyldt et væske- og vandladningsskema på egen hånd og har brug for hjælp til at komme videre med den rette behandling, kan I starte med at kontakte jeres sundhedsplejerske. Hun vil henvise jer til lægen, hvis hun vurderer, at der er behov for det.