Kom godt i gang med toilettræning

Børn på 3-4 år er klar til at begynde at bruge toilettet. 

Tegn på, at barnet er klar

Du kan se, at dit barn er ved at få kontrol over blære og tarm, når det begynder at blive opmærksomt på, hvad der sker, når det tisser eller har afføring.

Det sker typisk i 3 faser:

  • 1. fase: Her siger barnet til, når det har tisset eller haft afføring i bleen.

  • 2. fase: Her siger barnet til, når/mens det tisser eller har afføring i bleen.

  • 3. fase: Her siger barnet til, inden det skal tisse eller have afføring, og kan bevidst holde igen.

Din indstilling er vigtig

Ud over at barnet begynder at vise signaler, er din egen indstilling som forælder helt afgørende for, om projektet lykkes eller ej. Pottetræning handler ganske vist om, at dit barn skal lære en ny adfærd, men din indstilling, din ro og din attitude er helt afgørende for, at dit barn føler sig tryg i den nye situation. Du skal både være mentalt klar og sikre, at rammerne omkring pottetræningen er i orden.

Vær åben for barnets nysgerrighed
Det er en naturlig del af barnets udvikling, at det er nysgerrigt over for tis og afføring. Her er det vigtigt, at du ikke viser væmmelse eller afsky, da det kan give barnet skamfølelse. Vis i stedet på en naturlig måde, at tis og afføring hører til i toilettet, og at man vasker hænder, når man har været i berøring med potte eller toilet. Tal naturligt om tingene.
Tag barnet med på toilettet
Tag dit barn med på toilet, så det lærer almindelige toiletrutiner at kende. Sæt ord på, hvad du gør, og gør det til en hyggelig stund, så barnet bliver trygt ved situationen og vænner sig til, at det bliver en naturlig del af dagligdagen at gå på toilettet. Barnet bliver både inspireret af dig og af at se, hvordan andre børn pottetræner, og de fleste børn vil gerne efterligne.
Giv barnet sprog for, hvad der sker
Vær også med til at give barnet sprog for, hvad der sker, ved at sige "Du tisser" og "Du laver pølser" – eller hvilke ord, I nu bruger. Det gør det nemmere for barnet at dele med I voksne, hvad der sker med kroppen.

Gode rammer for processen

Skab ro omkring barnet

Sørg for, at pottetræningen sker i en periode, hvor barnet er sundt og raskt og trives. Det er vigtigt, at der er ro omkring barnet. Der skal ikke ske store forandringer i familien eller i barnets liv, mens pottetræningen står på. Hvis hverdagen er præget af stress, er forudsætningerne ikke gode.

Introducér potten

Introducér barnet for potten, og tal med barnet om, hvad det vil sige at bruge potte eller toilet. Lad gerne barnet prøve potten, eventuelt med tøj på, før I går rigtigt til værks. Det kan også være en god idé at læse bøger, der forklarer, hvad toiletbesøgene går ud på, sammen med barnet.

Sæt barnet på potte regelmæssigt

Hjælp barnet fast på potten hver 3.-4. time – og altså ikke i tide og utide. Barnet skal lære at reagere på sine egne fornemmelser. Læg i stedet mærke til, hvornår barnet begynder at trippe eller klemme benene sammen, og foreslå så, at du hjælper det på potte eller toilet. Det kan dog være en god idé:

  • at hjælpe barnet ud at tisse som det første, når I står op om morgenen

  • altid at sætte barnet på potten, før I skal på tur

  • at sætte barnet på potten umiddelbart efter hovedmåltider, da maden sætter gang i tarmen.

Tænk praktisk

Giv barnet tøj på, som er let at tage af og på.

Undgå magtkampe

Acceptér, hvis barnet ikke vil sidde på potte eller toilet, og prøv igen senere. Magtkampe risikerer at give bagslag. Overdreven ros er heller ikke godt, da det kan skabe et pres hos barnet om at skulle lykkes. Så er det bedre at anerkende barnet for, at det øver sig i at sidde på potten.

Formålet med træningen er alene, at barnet skal blive klar næste trin, som er at sige det til de voksne, før der kommer tis og pølser.

Ros for evnen til at samarbejde

Husk, at det vigtige ikke er, om barnet kommer af med tis eller afføring, når det sidder på potten. Det vigtige er, at det samarbejder med dig om træningen. Ros derfor ikke barnet, når der kommer noget i potten, men anerkend barnet, hver gang det har siddet på potten.

Udfordringer undervejs

Det er altid en proces, når et barn skal lære at få kontrol over blære og tarm, og det er ikke noget, du som forælder kan tvinge igennem. Du vil højst sandsynligt møde nogle udfordringer på vejen. Det kan fx være:

  • Regression, hvor barnet begynder at sutte på fingre eller vise adfærd, som hører en tidligere alder til.

  • Trodsreaktion, hvor barnet med vilje holder afføringen tilbage og derfor får dårlig mave eller mister fornemmelsen af, hvornår afføringen kommer.

  • Præstationsangst, hvor barnet føler sig presset af dig, fordi du presser for meget på og har for stort fokus på at gøre barnet blefrit. Sker det, kan barnet reagere med fx dårlig mave eller ondt i maven. Hvis dit humør påvirkes for meget af succeser eller nederlag, kan dette også påvirke barnet negativt. Husk derfor at sætte pris på barnet for det, det er, og ikke for, hvad det kan præstere eller levere på toilettet. Vis barnet tillid til, at det godt kan – og kan selv.

Gode toiletvaner

Sid ned og tis

Både drenge og piger skal sidde ned og tisse. Det kræver lidt mere tid, og derfor tømmes blæren ofte bedre, når man sidder ned.

 

Sid rigtigt på toilettet

En god siddestilling er vigtig, både når barnet skal tisse og skal af med afføring. Der skal være en skammel til fødderne, hvis barnet ikke kan nå gulvet. Lær barnet at læne sig lidt forover og have afstand mellem lårene. Barnet skal derefter lægge albuerne på sine knæ. Når barnet sidder let foroverbøjet, kan blæren bedre tømmes og afføringen bedre komme ud.

 

Lad barnet have god tid på toilettet

Toiletbesøg er ikke noget, som hurtigt skal klares, lige inden I skal ud ad døren. Lær barnet at tage sig god tid. På den måde bliver barnet mere bevidst og opmærksomt på kroppens signaler, og blæren tømmes bedre.

 

Piger skal tørre sig forfra og bagud

Piger skal tørre sig forfra og bagud for at undgå bakterier fra endetarmen, der kan give blærebetændelse.