Barnet på 3 - 4 år
Hvis I endnu ikke er i gang med toilettræning
Du skal ikke vente på, at barnet selv kommer og siger, at det er klar til at træne på toilet. Bleer er i dag så gode, at barnet ikke oplever det som ubehageligt at have dem på og tisse i dem.
Bleen kan også med tiden give barnet en følelse af tryghed, og det kan gøre processen med at komme af med bleen endnu sværere. Erfaring og undersøgelser har vist, at toilettræningen bliver vanskeligere, jo ældre barnet bliver. Det sker i takt med, at barnet bliver mere selvstændigt og i højere grad får sin egen dagsorden, som måske ikke omfatter at samarbejde med jer voksne om at smide bleen.
Hjælp dit barn
Dit barns drikkevaner spiller en vigtig rolle
Hvornår, hvor ofte og hvor meget dit barn drikker har indflydelse på, om barnets blære udvikler sig, som den skal. Derfor er det vigtigt at få etableret gode drikkevaner for at forebygge, at barnet får problemer med at holde sig tør. Det er aldrig for sent at indføre gode drikkevaner. Hvis dit barn har problemer med at holde sig tør, så kan gode drikkevaner i kombination med gode toiletvaner i mange tilfælde være med til at afhjælpe problemet.
Barnet skal drikke cirka 1 liter væske dagligt. Er barnet langt fra den anbefalede væskemængde, skal det gradvist drikke mere, indtil det er oppe på den anbefalede mængde.
Væsken skal fordeles jævnt i løbet af dagen med størst væskeindtag først på dagen. 2/3 af væsken skal drikkes inden klokken 16.
Når dit barn er fyldt 4 år, skal det være afføringsrenligt
Oplever du stadig, at dit barn har afføring i bukserne, når det er fyldt 4 år, skal du søge læge. På dette tidspunkt bør barnet nemlig være afføringsrenligt, og det er derfor vigtigt at finde årsagen og afhjælpe problemet, hvis ikke det er tilfældet.
Gode råd, hvis dit barn er bange for toilettet
Nogle forældre oplever, at deres barn er bange for toilettet. Hvis det er tilfældet, kan I følge disse råd:
Giv jer god tid
Hvis dit barn er bange for eller har modstand mod at gå på toilettet, så prøv at have fokus på at gøre det til en god oplevelse. Giv jer god tid, og sørg for, at toilettet er rent, og at døren ind til toilettet kan lukkes. Undgå, at potte- eller toilettræningen bliver en magtkamp.
Favn barnets frygt
Mange gange er børn bange for at gå på toilettet, fordi de føler sig utilpasse i situationen. De kan være bange for at blive set, bange for at blive beskidte eller simpelthen bare bange for at skulle have afføringen ud. Nogle børn er også bange for at blive trukket ned i det mørke hul i kummen med dens brusende vand. Uanset hvad er det vigtigt, at du som forælder er forstående og forsøger at rumme barnets frygt. Måske kan det være en idé at skifte fra toilet til potte eller bruge en toiletindsats, så toilettet ikke virker så stort. Du kan også tage barnet med, når du selv går på toilettet og på den måde vænne barnet til situationen.
Vær opmærksom på forstoppelse
Vær opmærksom på, at barnets modvilje kan skyldes, at det er forstoppet og derfor har ondt, når det skal af med afføring. Hvis forstoppelse er en udfordring, så sørg for, at barnet drikker rigeligt og får en sund og fiberrig kost. Det holder afføringen blød og regelmæssig. Desuden er det vigtigt, at barnets væskeindtag fordeles over hele dagen, men minimum 2/3 af væsken bør indtages inden kl. 16.00.
Når barnet er renligt men stadig bruger ble
Barnets renlighedsproces sker ofte gradvist. For nogle børn betyder det, at de har styr på vandladning og afføring, inden de er vænnet af med at bruge ble.
En del af disse børn har svært ved at komme af med især afføring, hvis ikke det foregår i bleen. Hvis det gælder for dit barn, er det vigtigt at du som forælder tager initiativet til kærligt og konsekvent at støtte dit barn i, at det nu skal til at foregå på potte eller toilet.
Først og fremmest er det væsentligt, at du som forælder selv har gjort dig klar og med overbevisning kan udstråle, at det er en positiv og god udvikling for dit barn at komme til næste stadie. Nemlig at have afføring på potte/toilet. Lidt ligesom, når barnet fx skal stoppe med at bruge sut.
Forbered og støt dit barn
Du kan forberede dit barn og støtte det gennem processen ved fx at vise potten eller toilettet og fortælle dit barn, at når det skal lave afføring, så foregår det her. Næste gang barnet får afføringstrang eller viser tegn på det, følger du dit barn på toilettet. Det er en god idé ikke at spørge dit barn, om det skal på toilet og lave afføring. Barnets svar vil sandsynligvis være ”nej”, og en konflikt er under opsejling – planen er, at barnet skal forsøge at gøre det på toilettet eller potten.
Når barnet har forsøgt at have afføring på toilet eller potte, roser og anerkender du barnet for forsøget og samarbejdsvilligheden, men ikke for resultatet. At komme af med afføring og vandladning er en dagligdagsaktivitet.
Det er en god idé, at du inddrager barnets dagtilbud eller pasning i forløbet, og du er altid velkommen til at kontakte sundhedsplejen, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget. Hvis barnet fortsætter med at afvise at bruge toilettet ved afføring, så søg råd hos sundhedsplejersken.
Hvis I har prøvet alt, og det stadig ikke vil lykkes
En typisk bemærkning fra forældre til børn, der har svært ved at smide bleen er: "Vi har prøvet alt". Der kan være mange årsager til, at det ikke lykkes, og det kan derfor være godt at spørge sig selv om, hvad det er, der spærrer for, at det lykkes. Her er nogle mulige grunde til, at det ikke lykkes:
- Barnet er bange for at sidde på toilettet.
- Barnet mærker ikke kroppens signaler – eller har ikke erfaring med at reagere på dem.
- Barnet er bange for at gå glip af noget – fx af legen, hvis det er et stort børnehavebarn.
- Barnet døjer med hård mave og har smerter ved afføring.
- Barnet ønsker selskab og synes, det er kedeligt eller ubehageligt at sidde på toilet alene.
- Barnet har brug for privatliv, når det skal af med noget, og har måske været vant til at finde det på sit værelse eller bag en lukket dør. Så kan det være svært at lave vanen om og få den flyttet ud på toilettet.
- Barnet har styr på tis og afføring, men er ikke blevet fortrolig med at bruge toilet eller potte, og ‘kan kun’ med ble mellem toiletbesøgene. Barnets ble er blevet et toilet.
Hvis du ved, hvad det er, der spærrer, er det nemmere bagefter at målrette indsatsen. Prøv at se, om du kan finde ud af, hvad der foregår inde i hovedet på dit barn – og brug barnets sundhedsplejerske i processen.
Du kan opleve tilbagefald
Det sker, at et barn, der har været blefrit, begynder at tisse eller lave i bukserne igen. Det kan fx ske ved skiftet fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Hvis det sker, er der ikke andet at gøre end at vente, til der igen er ro omkring barnet og lige så stille få etableret de gode regelmæssige toiletvaner igen.
Når det med renlighed er ekstra svært
Har du et barn, der på en eller flere måder har særlige udfordringer i hverdagen, ved vi, at det også kan være ekstra svært at opnå renlighed. Det kan skyldes mange forskellige ting, fx at barnet ikke er motiveret for at samarbejde om opgaven, at barnet ikke forstår opgaven, eller at barnet ikke kan mærke sig selv. Renlighedsprocessen er den samme, men vejen til målet er ofte længere, og det kan kræve mere tålmodighed af dig og måske skal opgaven gribes an på en anden måde, hvis du har et barn med særlige udfordringer. Vi har derfor samlet nogle gode råd til dig, hvor renlighedsprocessen kræver lidt ekstra.
Hvad kan du forvente af andre omkring barnet?
Hvordan kan børnehaven og andre voksne omkring barnet - fx bedsteforældre eller kammeraters forældre - støtte dit barn? Hvilke sundhedsprofessionelle kan du kontakte, og hvordan kan de hjælpe?
