Når det med renlighed er ekstra svært

Det enkelte barn har sin egen grund til ikke at have opnået renlighed. Det kan fx skyldes:

• manglende kropslig opmærksomhed (registrerer ikke, når blæren eller tarmen er fyldt).
• manglende kompetencer til at handle på tissetrang og afføringstrang (hvad skal jeg stille op med de signaler, som min krop sender? Jeg forstår det ikke, jeg kan ikke fortælle om det).
• toiletmodstand (jeg vil ikke- jeg er bange – jeg forstår det ikke).

Et vigtigt skridt på vejen mod renlighed er, at barnet bliver fortrolig og tryg ved at opholde sig på badeværelset og sidde på toilettet. I den periode kan I indføre faste tidspunkter til at øve, gerne 2-4 gange i løbet af dagen.
Anvis eller guide barnet til at sætte sig på toilettet. Nogle børn har modstand over for det, og de kan øve sig i at sidde på toilettet med ble på. Hvis selv det er svært, kan barnet sidde med både tøj og ble på. I processen øver I gradvist at tage tøjet og bleen af. I takt med, at barnet opnår færdigheder i forhold til registrering af toilettrang og at sidde på toilettet, tilpasser I toiletbesøgene efter det.
Når barnet efter afføring skal tørres, skal barnet stille sig, som børn gør efter et toiletbesøg, når de endnu ikke har opnået færdigheder til at tørre sig selv. Det vil sige, at de skal bøje sig forover og ”stå på alle fire”.

Undervejs i processen skal barnet blive fortroligt med og vant til de rutiner, der er forbundet med toiletbesøg. Barnet skal:

• kunne registrere tisse- og afføringstrang
• kunne sige til de voksne, at det skal på toilet
• selv gå ud på badeværelset
• trække sine bukser ned
• sætte sig op på toiletbrættet
• sidde på toilettet i 3-5 minutter (i øvefasen måske kun 1-2 minutter)
• tørre sig eller blive tørt af en voksen
• trække bukserne op igen
• skylle ud i toilettet
• vaske sine hænder.

Målet med toilettræningen er, at barnet bliver bekendt med de forskellige trin omkring et toiletbesøg. For nogle børn vil der være trin, der er svære, og som kalder på de voksnes initiativ og hjælp i meget lang tid.
Det er vigtigt, at barnet har god tid til sine toiletbesøg. Prøv at finde tidspunkter, som passer godt ind i dagens øvrige rutiner.

Sådan understøtter I processen

Det kan hjælpe på processen, hvis I voksne, der skal guide barnet, er opmærksomme på, hvornår barnet normalt tisser og har afføring, og prøver at ramme disse tidspunkter, når I træner. Typisk kommer afføringen cirka 20 minutter efter et hovedmåltid.
En midlertidig ”væske- og toiletdagbog” kan hjælpe med at skabe overblik over barnets væskeindtag og tidspunkter for vandladninger og afføringer.

Angst eller sensorisk sensitivitet i forhold til lugte, lyde eller berøring kan påvirke barnets mulighed for at deltage i toilettræning. Overvej, om der er noget særligt, der er problematisk for barnet.
Udvis tålmodighed og introducér processen gradvist, indtil barnet vænner sig til det, der er svært, utrygt eller frygtindgydende for barnet.

Film og bøger, der handler om renlighed og toiletbesøg, kan måske hjælpe barnet med at lære processen og opnå de forskellige færdigheder.
Barnet kan lege de forskellige trin i processen ved at vise fx en dukke, et tøjdyr eller en LEGO-mand, hvad man skal gøre i forbindelse med et toiletbesøg. Den legende tilgang kan hjælpe barnet både forståelsesmæssigt og følelsesmæssigt.

Det er vigtigt at fornemme barnets tolerance og begrænsninger i forhold til hyppigheden og varigheden af toiletbesøg. Bliver det for uoverskueligt for barnet, kan det at træne og øve sig virke modsat i forhold til at opnå renlighed.

Hvis I har øvet renlighed i 1-2 måneder og dit barn fortsat har svært ved at blive renligt og samtidigt også har andre udfordringer, anbefales I at kontakte sundhedsplejersken eller evt. egen læge for at få en vurdering og den rette hjælp.

1. Badeværelset skal være tilgængeligt og rent uden lugte og lyde, der kan forstyrre barnets motivation og samarbejdsevne.
2. Barnet skal have fodstøtte, når det sidder på toilettet. Brug evt. en skammel eller toiletstol.
3. Særligt legetøj og bøger, der kun er tilgængelige for barnet, når der trænes toilet, kan fastholde motivationen for toilettræningen.
4. Tøj, der er nemt at få af og på, mindsker de praktiske opgaver ved toilettræning.
5. Undgå at presse barnet. Undgå også at blive for begejstret, hvis det lykkes for barnet at tisse eller have afføring på toilettet. Det kan nemlig give barnet et indre pres og bekymring for, om det mon også lykkes næste gang, der skal trænes.
6. Brug gerne visuelle hjælpemidler, fx piktogrammer.
7. Barnet skal sidde på toilettet i 3-5 minutter. Dette er normalt tid nok til at slappe af i kroppen. Brug time-timer, æggeur eller lignende.