Hvis barnet har tisseuheld om natten, og hvis væske- og vandladningsskemaet viser, at barnet har forhøjet natlig urinproduktion, kan der ofte være gavn af behandling med medicin.
Stoffet hedder desmopressin og virker ved at nedsætte mængden af urin, der dannes om natten. Jeres egen læge kan vurdere og eventuelt starte behandling med desmopressin.
Medicinen skal tages om aftenen ½ til 1 hel time inden sengetid. Hvis barnet bliver tør om natten ved behandling med desmopressin, er det en god idé at prøve at holde pause med medicinen hver 3. måned, for at se om barnet kan undvære den.