Barnet på 1½ - 2 år
Nu kan I begynde pottetræning
Det er vigtigt, at du holder øje med barnets signaler og begynder med pottetræning i god og kærlig stemning. Selvom barnet fysisk er klar til pottetræning, kan barnet ikke selv sige til, når det har tisse- eller afføringstrang. Du skal tage initiativet, når barnet viser tegn til det. Fx hvis barnet gemmer sig, når det skal have afføring.
Potte eller toilet?
Pottetræning dækker både træning på potte og på toilet. Det er ikke afgørende, om I træner på potte eller toilet, men det kan til gengæld være afgørende, at I kommer i gang med pottetræningen, når barnet viser tegn på at være klar.
Hvis du fornemmer, at dit barn er klar til det, så tilbyd barnet en potte eller en toiletindsats på toilettet, og anerkend det, når det har siddet på potten eller toilettet. Det er ikke vigtigt, at barnet har lavet noget i potten eller toilettet. Det er blot vigtigt, at det gerne vil være en del af processen. Børn vil gerne efterligne andre, og det kan være en idé at lade barnet være med jer ved toiletbesøg og lade det se, hvad I gør.
Vær opmærksom på barnets signaler
Du kan se, at dit barn er ved at få kontrol over blære og tarm, når det begynder at blive opmærksomt på, hvad der sker, når det tisser eller har afføring. Det sker typisk i 3 faser:
1. fase: Barnet kan sige til, når det har tisset eller haft afføring i bleen.
2. fase: Barnet kan sige til, når/mens det tisser eller har afføring i bleen.
3. fase: Barnet kan sige til, inden det skal tisse eller have afføring og kan bevidst holde igen.
Din indstilling er vigtig
Ud over at barnet begynder at vise signaler, er din egen indstilling som forælder helt afgørende for, om pottetræningen lykkes eller ej. Pottetræning handler ganske vist om, at dit barn skal lære en ny adfærd. Men din indstilling, din ro og din attitude er helt afgørende for, om dit barn føler sig tryg i den nye situation. Du skal både være mentalt klar og sikre, at rammerne omkring pottetræningen er i orden.
Gode rammer for pottetræningen
Skab ro omkring barnet
Sørg for, at pottetræningen sker i en periode, hvor barnet er sundt og rask og trives. Det er vigtigt, at der er ro omkring barnet. Der skal ikke ske store forandringer i familien eller i barnets liv, mens pottetræningen står på. Hvis hverdagen er præget af stress, er forudsætningerne ikke gode.Sørg for, at barnet er modent nok
Vær opmærksom på, om barnet er modent nok til at kunne følge enkle instruktioner, så det forstår, hvad der skal ske, og kan kommunikere med dig omkring det, uanset hvor meget sprog barnet har.Tag barnet med på toilettet
Tag dit barn med på toilet, så det lærer almindelige toiletrutiner at kende. Sæt ord på, hvad du gør, og gør det til en hyggelig stund, så barnet bliver tryg ved situationen og vænner sig til, at det bliver en naturlig del af dagligdagen at gå på toilettet. Barnet bliver både inspireret af dig og af at se, hvordan andre børn pottetræner, og de fleste børn vil gerne efterligne.
Plakat med toiletrutiner
Når dit barn skal i gang med at gå på toilet, er det samtidig en god anledning til at få de gode toiletrutiner på plads. Print denne plakat med gode toiletrutiner og hæng den op på badeværelset. Den er lavet, så du og dit barn kan farvelægge den sammen og samtidig få en uformel snak om rutinerne.
Gode råd til pottetræning
De fleste børn øver sig i at blive renlige i dagtimerne. Først senere bliver de renlige om natten. Herunder får du nogle gode råd til, hvordan du kan gribe pottetræningen an.
Introducér potten
Introducér potten for barnet og tal med barnet om, hvad det vil sige at bruge potte eller toilet. Lad gerne barnet prøve potten, eventuelt med tøj på, før I går rigtigt til værks.
Tænk praktisk
Giv barnet tøj på, som er let at tage af og på.
Sæt barnet på potte regelmæssigt
Det er vigtigt, at du ikke sender barnet på toilet i tide og utide. Barnet skal lære at reagere på sine egne fornemmelser. Læg i stedet mærke til, hvornår barnet begynder at trippe eller klemme benene sammen, og foreslå så, at du hjælper barnet på potte eller toilet. Det kan dog være en god idé:
- at hjælpe barnet på potte som det første om morgenen
- altid at sætte barnet på potten, før I skal på tur
- at sætte barnet på potten umiddelbart efter hovedmåltider, da maden sætter gang i tarmen.
Undgå magtkampe
Acceptér, hvis barnet ikke vil sidde på potte eller toilet, og prøv igen senere. Magtkampe risikerer at give bagslag. Overdreven ros er heller ikke godt, da det kan skabe et pres hos barnet om at skulle lykkes. Så er det bedre at anerkende barnet for, at det øver sig i at sidde på toilettet.
Formålet med træningen er alene, at barnet skal blive klar til næste trin, som er at sige det til de voksne, før der kommer tis og pølser.
Vær åben for barnets nysgerrighed
Det er en naturlig del af barnets udvikling, at det er nysgerrigt overfor tis og afføring. Her er det vigtigt, at du ikke viser væmmelse eller afsky, da det kan give barnet skamfølelse. Vis i stedet på en naturlig måde, at tis og afføring hører til i toilettet, og at man vasker hænder, når man har været i berøring med potte eller toilet. Tal naturligt om tingene.
Giv barnet sprog for, hvad der sker
Vær også med til at give barnet sprog for, hvad der sker, ved at sige "Du tisser" og "Du laver pølser", eller hvilke ord I nu bruger. Det gør det nemmere for barnet at dele med jer voksne, hvad der sker i kroppen.
Siddestillingen er vigtig
Det er en god idé at bruge en toiletindsats og en skammel til fødderne, hvis I træner på toilettet. Det er vigtigt, at barnet sidder let foroverbøjet, da det letter passagen fra tarmen. Det er skamlen med til at sikre.
Toiletindsatsen gør toilettet mindre ‘farligt’. Nogle børn er nemlig bange for, om de kan forsvinde ned i toilettets hul.
Sørg for, at barnets bukser er trukket helt ned om anklerne, når det sidder på potte eller toilet.
Så lang tid tager det at smide bleen
Det er meget forskelligt, hvor lang tid der går, før et barn bliver renligt. Det kan tage fra få uger til flere måneder. Det tager tid og kræver en indsats af jer forældre.
Der skal være god tid og ro til pottetræning. Derfor kan det være en god idé at begynde pottetræningen i forbindelse med en uges ferie eller en forlænget weekend.
I starten er det naturligt, at der sker uheld. Når det sker, er det vigtigt, at du ikke skælder ud.
Udfordringer undervejs
Det er altid en proces, når et barn skal lære at få kontrol over blære og tarm, og det er ikke noget, du som forælder kan tvinge igennem. Du vil højst sandsynligt møde nogle udfordringer på vejen. Det kan fx være:
- Regression, hvor barnet begynder at sutte på fingre eller vise adfærd, som hører en tidligere alder til.
- Trodsreaktion, hvor barnet med vilje holder afføringen tilbage og derfor får dårlig mave eller mister fornemmelsen af, hvornår afføringen kommer.
- Præstationsangst, hvor barnet føler sig presset af dig, fordi du presser for meget på og har for stort fokus på at gøre barnet blefrit. Sker det, kan barnet reagere med fx dårlig mave eller ondt i maven. Hvis dit humør påvirkes for meget af succeser eller nederlag, kan dette også påvirke barnet negativt. Husk derfor at sætte pris på barnet for det, det er, og ikke for, hvad det kan præstere eller levere på toilettet, og vis barnet tillid til, at det godt kan – og kan selv.
Du kan opleve tilbagefald
Sker det, at et barn, der har været blefrit, begynder at tisse eller have afføring i bukserne igen, så kan du i en periode give det ble på igen. Når der igen er ro og regelmæssighed omkring barnet, kan I tage fat på pottetræningen igen.
Hvad kan du forvente af andre omkring barnet?
Hvordan kan dagplejen/vuggestuen og andre voksne omkring barnet - fx bedsteforældre eller barnepiger - støtte op om pottetræningen? Hvilke sundhedsprofessionelle kan du kontakte, og hvordan kan de hjælpe?
